Orangevin er en kategori af vin, der er hastigt voksene for øjeblikket. I korte træk er der tale om vin produceret på traditionelle hvidvinsdruer men med metoder man oftest forbinder med rødvin – primært forlænget skinkontakt i den pressede druemost. På den måde får man en vin, der hverken er rød eller hvid. Orange og helt sin egen.
Eschenhof Holzer ligger i Großriedenthal i Østrigs Wagram-region. Her udgør den åbensindede Arnold Holzer femte generation af vinproducenter, der har holdt til under det store Asktræ hvorfra vingården har taget sit navn. Selvom “Roter Veltliner” lyder som noget man ville lave rødvin af, så er der altså tale om en halvsjælden hvid variant, der dog har fine røde aftegninger i skallen. Efter ca. 3 ugers skinkontakt bliver vinen lagret 18 måneder på små egetræsfade og derefter lagt på flaske uden filtrering.
Årgang | |
---|---|
Volumen | |
Land | |
Druer | |
Alkohol pct. |